Jeg er midt i en Spirituel opvågning – Udviklingsvejen, den begyndte for nogen år siden og det er en kæmpe udvikling, som kvinde, som selvstændig og i at blive mere og mere MIG.

Jeg tager hver dag en kæmpe rutchebane tur i følelser… glæde, sorg, tristhed, frygt, taknemmelighed og kærlighed.

Jeg bliver mindet om at se skyggerne og mørket i øjnene og transformere frygt til kærlighed ❤️  

og forstår at alt i livet er, og handler om balance: Ying & Yang, Feminin/Maskulin, Kærlighed/Frygt, Nyde/Yde, lys/mørke.

Vi skal kunne være i og omfavne alle aspekterne i os selv…

Jeg vågner op hver dag til en ny og bedre version af mig selv 🙏🏻 

Noget er sluppet – En dør er lukket – Nyt kan åbnes op og lukkes ind 🌟 

Jeg er de sidste 7 år gået fra selvhad til selvkærlighed 

Ikke lyst til livet – Livslyst 

Mistillid – Tillid 

Mistet mig selv – Tro på mig selv 

Ukærlig – omsorgsfuld og kærlig 

Nogen mener at jeg er “skør” og har ikke kunne, eller kan ikke rumme hende jeg er blevet. 

Det er helt okay ❤️

I dag er det vigtigste for mig ikke hvad andre tænker, men hvad jeg tænker om mig selv og at jeg rummer og står ved mig selv… At jeg tør være den jeg er og 100 % AUTENTISK ❤️ 

Det kan nogen dage være meget ensomt på denne vej, ikke alle forstår dig og ja nogen dage kan det føles som om du er blevet skør…

Sådan er udvikling også… Ego vil gerne holde dig fast og er pisse utålmodigt, hjertet vil gerne åbne sig endnu mere og være i tilliden, det er der kampen inden i dig sker.

I dag forstod jeg pludselig hvor meget jeg faktisk har opnået de sidste 7 år 🙏🏻 

Og at jeg skal huske at FEJRE mig selv og sejren  💪🏻 og at være TAKNEMMELIG ❤️ 

Især de dage hvor jeg skal samle mig selv op i offerrollen og mørket – de dage kan stadig være der… forskellen er bare at de mørke tanker fylder højst nogen minutter, hvor de for år tilbage fyldte flere uger… 

I dag har jeg redskaberne til at vende dem og se og være lyset ❤️ 

Husk at fejre dig selv, hvad du har opnået – den du er i dag. 

Du må og skal elske dig selv 

Du må og skal være stolt af dig selv 

Den vigtigste i dit liv er DIG ❤️